ANLæGSGARTNEREN MARTINS 5 SUVERæNE RåD: SåDAN KOMMER DIN GRæSPLæNE TIL AT STRåLE SOM ALDRIG FøR

Drømmen om den perfekte, tæt og grønne græsplæne kan synes uopnåelig for mange husejere.

Men ifølge anlægsgartner Martin fra Havehandel.dk, som Jyllands-Posten har fået en snak med, behøver det ikke være en uoverskuelig mission at forvandle din slidte græsplæne til nabolagets stolthed.

"Det er faktisk utrolig simpelt at skabe rammerne for en grøn og tæt græsplæne uden mos og ukrudt, men der findes ikke et mirakelprodukt, som på magiskvis kan forvandle en mosfyldt græsplæne til en flot prydplæne – Det er der ikke mange der er vilde med at høre," fortæller Martin, som understreger, at succes kræver en smule hårdt arbejde og dedikation.

Hans vejledning starter med at angribe mosset ved roden. Ved brug af en plænelufter for større arealer, eller en simpel rive for de mindre, er det første skridt at få løsnet mosset.

Efterfulgt af dette skal mosset fjernes manuelt, hvilket kan være et tidskrævende, men essentielt skridt.

Læs også

Mange er frustreret over gule blade i hjemmet: Løsningerne er ret simple

Mange laver fejlen at smide det ud: Putter du det rundt i haven, holder du myrer og snegle ude

Herefter kommer topdressingens tur. Ifølge Martin er det vigtigt at vælge en organisk gødet topdressing frem for almindelig harpet muld, som mange fejlagtigt anvender. Dette tynde lag på op til 10 mm vil forbedre græsplænens vækstbetingelser markant.

Eftersåning med hurtigt spirende græsfrø vil derefter sikre, at de tomme pletter hurtigt bliver fyldt ud, og til sidst er det vigtigt at vande omhyggeligt for at sikre, at frøene får de bedste betingelser for at gro.

Men Martins råd stopper ikke her. For at bevare græsplænens skønhed på lang sigt, er regelmæssig vedligeholdelse nøglen.

"Hvis du årene efter at du har fjernet mos og topdresset, gøder 1-2 gange om året og eftersår nye græsfrø 1 gang hvert efterår, så skal din græsplæne nok forblive smuk og tæt," råder han.

Et sidste pro-tip fra anlægsgartneren handler om græsklippning. Ved at anvende bioklip, altså at lade græsafklippet ligge som en organisk gødning på plænen, og sikre en ideal højde på 3-4 cm, kan man opnå en sundere og mere robust græsplæne.

Læs også

For få husker det, når de slår årets første græsplæne: Haveeksperten David deler vigtigt råd

Stort set alle smider dem ud: Plant dem i haven, og dine blomster får intens farve

Familiefar blev dræbt i eget hjem: Nu får kæreste og baby hjælp fra Amalienborg

2024-03-28T09:10:14Z dg43tfdfdgfd